Hjem

Fonden

Bofællesskabet

Hedebo

bofællesskab roskilde

Bofællesskab i Roskilde for mennesker med en psykisk lidelse


Botilbuddet har til huse i en ældre villa. Huset er i 2 etager. På 1 . sal er der 3 små, men hyggelige værelser, en fælles stue og et badeværelse. Nedenunder er der køkken, spisestue, 2 værelser, kontor, vaskerum, et lille toilet m/bad. Der er en dejlig have og terrasse. Der er et værkstedsrum og et cykelskur der er aflåst.

botilbud have

Formål for beboerne:

Formålet med at bo i bofælleskabet er, at beboerne får en høj grad af livskvalitet og et godt liv, og på sigt bliver så selvhjulpne, at de kan tage ansvar for sig selv og deres liv i så vid udstrækning som muligt, og på sigt klare sig i egen lejlighed evt. med støtte, eller anden boform.

 

Personalet støtter op om beboernes styrker og ressourcer, og samtidig støtter dem i at træne de ting, som de kan have vanskeligheder ved.

 

Vi træner daglige ting som, madlavning, tøjvask, indkøb, rengøring af værelse, have god personlig hygiejne, gå til læge, tandlæge, psykiater, o.s.v.

 

Beboernes behov for støtte er individuelle, og støtten er tilpasset den enkelte.

 

Beboerne skal kunne klare , at være alene om natten, personalet kan dog kontaktes hele døgnet.

 

værelse i Hedebo

Udvikling af sociale kompetencer og normer:

Her trænes i at omgås andre mennesker, acceptere andres meninger, holdninger og adfærd. Vi tager ud af huset og spiser engang imellem, for at træne dannelse omkring måltider, og det begå sig i det sociale rum. Biografture, besøg på museer, seværdigheder og hvad beboerne har lyst til. Det styrker sammenholdet, og det sociale trænes udenfor vante rammer.

 

Personalet er også rollemodeller, personalet støtter ved samtaler, og ved socialt samvær. Vi bruger dagligt tid på at tale med beboerne, og vi er til rådighed, hvis de har brug for os, vi trænger os ikke på, men vi henvender os.

 

Vi prøver at få beboerne til selv, at komme med løsningsforslag, og vi supplerer med råd og vejledning.

 

Botilbuddet Hedebo´s trygge rammer giver den enkelte størst mulig chance for at komme sig. Der er få at forholde sig til, og der er en familiær omgangstone i huset.

hyggelig spisestue i botilbuddet

Netværk:

De fleste har ikke noget specielt godt netværk, så vi giver støtte til at vedligeholde og udvikle netværk, både her i huset, ved at inviterer familie og venner på besøg, og ved at introducere til forskellige væresteder, skoler, montageværksted, fitnesscenter, o.s.v.

Information:

Bofællesskabet Hedebo er organiseret i en fond med en fondsbestyrelse, der har kompetencer indenfor socialpædagogik, revision, og ledelsesfunktion indenfor økonomi.

 

Besøg aftales ved telefonisk henvendelse.
Ring på tlf. 46 35 54 57.